SPISEFORSTYRRELSER
Flere og flere børn, unge og voksne udvikler spiseforstyrrelser. En spiseforstyrrelse kan starte som en uhensigtsmæssig adfærd, der udvikler sig til en både fysisk og psykosocial svært belastende tilstand, som i værste fald kan medføre døden. Årsagsforklaringen er kompleks, og behandlingen er ofte langvarig.
Når en ung eller voksen rammes af en spiseforstyrrelse, får det stor betydning for den enkelte og dennes omgivelser. Ingen i den nære familie undgår at blive ramt og alle kan ha' brug for hjælp. Især for den unge kan det være uhyre svært at blive fri af sin spiseforstyrrelse uden forældrenes støtte og aktive indgriben.
Det kræver både mod og erkendelse at turde bede om hjælp til at arbejde sig fri af spiseforstyrrelsen. Motivationen kan være svær at finde og er der måske kun i glimt. Der er stærke kræfter på spil og mange – både unge og voksne – er ambivalente i forhold til ønsket om behandling.
På den ene side kan der være et stort ønske om forandring. At få et liv uden konstante tanker om krop, mad og vægt og slippe for tristhed, isolation, angst og bekymring.
På den den anden side kan det være næsten umuligt at forestille sig et liv uden spiseforstyrrelsen, som måske har været ens følgesvend i lang tid. Bekymring for vægtøgning, tab af kontrol eller mangel på identitet - ”hvem er jeg uden min spiseforstyrrelse?” - overskygger ønsket om at få det bedre.
I behandlingen er det vigtig at hjælpe den enkelte til at finde motivationen og troen på, at det er muligt at leve et liv uden spiseforstyrrelsen. At finde og bevare håbet er muligt – og en nødvendighed.
Behandler og klient/familie arbejder sammen i en alliance mod spiseforstyrrelsen. Behandlingen bør altid tilrettes den enkelte. Kemien mellem behandler og klient/familie skal være i orden og relationen skal være ligeværdig, for at behandlingen kan blive succesfuld.
Flere og flere børn, unge og voksne udvikler spiseforstyrrelser. En spiseforstyrrelse kan starte som en uhensigtsmæssig adfærd, der udvikler sig til en både fysisk og psykosocial svært belastende tilstand, som i værste fald kan medføre døden. Årsagsforklaringen er kompleks, og behandlingen er ofte langvarig.
Når en ung eller voksen rammes af en spiseforstyrrelse, får det stor betydning for den enkelte og dennes omgivelser. Ingen i den nære familie undgår at blive ramt og alle kan ha' brug for hjælp. Især for den unge kan det være uhyre svært at blive fri af sin spiseforstyrrelse uden forældrenes støtte og aktive indgriben.
Det kræver både mod og erkendelse at turde bede om hjælp til at arbejde sig fri af spiseforstyrrelsen. Motivationen kan være svær at finde og er der måske kun i glimt. Der er stærke kræfter på spil og mange – både unge og voksne – er ambivalente i forhold til ønsket om behandling.
På den ene side kan der være et stort ønske om forandring. At få et liv uden konstante tanker om krop, mad og vægt og slippe for tristhed, isolation, angst og bekymring.
På den den anden side kan det være næsten umuligt at forestille sig et liv uden spiseforstyrrelsen, som måske har været ens følgesvend i lang tid. Bekymring for vægtøgning, tab af kontrol eller mangel på identitet - ”hvem er jeg uden min spiseforstyrrelse?” - overskygger ønsket om at få det bedre.
I behandlingen er det vigtig at hjælpe den enkelte til at finde motivationen og troen på, at det er muligt at leve et liv uden spiseforstyrrelsen. At finde og bevare håbet er muligt – og en nødvendighed.
Behandler og klient/familie arbejder sammen i en alliance mod spiseforstyrrelsen. Behandlingen bør altid tilrettes den enkelte. Kemien mellem behandler og klient/familie skal være i orden og relationen skal være ligeværdig, for at behandlingen kan blive succesfuld.