JANNE THIEL DOCTOR
Konsulent og familieterapeut
FAGLIGT
Efter at have arbejdet i psykiatrien igennem mange år er mit faglige fokus i dag mere og mere på familier, børn, supervision, personaletræning og ledelse.
Jeg er medforfatter til bogen: Fokus på relationer – psykiatri i praksis
Udover mit lederjob på en psykiatrisk bo - og behandlingsinstitution, arbejder jeg som privat familieterapeut samt som konsulent i såvel offentlige som private organisationer.
Jeg har haft mange konsulentjobs inden for det psykiatriske område, men igennem de sidste år har jeg lavet en del arbejde i daginstitutioner og skoler, hvor jeg har været proceskonsulent med fokus på at hjælpe pædagoger og lærere med at udvikle deres pædagogiske relationskompetencer.
BAGGRUND
Jeg har siden 1997 arbejdet inden for psykiatrien, de seneste 10 år som leder.
Jeg har som leder været primus motor i at implementere familiesynet indenfor det psykiatriske område, og har arbejdet meget med at udvikle en mere anerkendende tilgang.
PERSON
Jeg har tre, snart fire, børn og lever med min mand i en lille by uden for Kolding.
Jeg har personlige erfaringer i både skilsmisseprocessen samt processen med at nyetablere familie og synes, at jeg har stor viden om børnefamiliens liv og udvikling.
Jeg har til stadighed stort fokus på børnefamiliers liv og udvikling i en moderne og kompleks tid som vores.