FORÆLDRE OG TEENAGERE
Når børn bliver omkring 12-15 år gamle, må de nødvendigvis begynde at indtage en ny rolle i familien. Den gamle rolle har været god og tryg, men nu starter tiden, hvor den unge for alvor prøver at finde sine egne ben at stå på.
Det er en tid, som frygtes af mange forældre, og som er omgivet af mange myter, som beskriver oprørslignende tilstande og forældre, som næsten er blevet trængt ud af deres eget hjem.
Der vil være fokus på bl.a. disse spørgsmål:
- Er det muligt som forælder at gå gennem denne tid med respekt for sig selv og sit unge barn- og komme ud på den anden side med familien i behold?
- Synes teenagere, at voksne er dumme?
- Er teenagere uansvarlige?
- Hvad kan teenagere rode sig ud i?
- Er teenagere imod forældre?
- Skal man som forælder blande sig udenom?
- Hvordan kan man være en god forælder til teenagebørn?
Kursusformen vil veksle mellem oplæg, dialog i plenum og i små grupper. Der vil blive brugt eksempler fra jeres dagligdag, så kurset vil være præget af høj deltageraktivitet.